ezgif.com-video-to-gif.gif

Podcast.

Det er ikke tilfældigt, at antallet af podcasts har været støt stigende i mange år. Podcast er en effektiv måde at komme i dybden med selv meget komplekse problemstillinger. Fx er podcast et effektivt værktøj til videndeling, når der sker større forandringer i jeres organisation. Og podcast er et oplagt supplement til kurser, onboarding og medarbejderudvikling – måske endda en erstatning.

Når du kommunikerer gennem podcast til dine egne medarbejdere, giver du dem en mere personlig fornemmelse af dine værdier og den måde, du driver dit brand. Du kan endda tillade dig at gå i dybden og formidle nogle af de mere kringlede historier. Både sammen med dygtige medarbejdere og relevante eksperter. Samtidig tilbyder du medarbejderne en meget fleksibel kommunikationsform, hvor de kan lytte til dit budskab, når det passer dem bedst.

Passion.

Når vi rådgiver om indholdsproduktion, begynder vi altid der, hvor du skiller dig ud. Hvis vi skal formidle noget, som andre kan blive grebet af og have lyst til at interagere med, skal det som minimum bunde i noget, du selv brænder for. Derfor bruger vi tid på at finde frem til netop de elementer.

Stil & Tone.

Der er mange måder at levere det samme budskab. Men alt efter, hvem du forsøger at nå, og hvordan du ønsker at fremstå, kan der være en idé i at lægge sig fast på en stil og tone. Vi hjælper dig med at finde frem til din stemme længe inden, vi tænder mikrofonen.

Produktion.

Det er meget forskelligt, hvor meget arbejde du ønsker selv at lægge i produktionen. Vi kan stå for dele af produktionen, eller vi kan stå for alt lige fra konceptudvikling og styring af interviews til uplining af gæster og redigering af de færdige episoder. Det er helt op til dig.

 

Podcast er en effektiv måde at opbygge tillid mellem dig og din målgruppe. Når du deler din ekspertise og viden, bliver dit publikum mere fortroligt med dit brand. Vi hjælper dig gennem hele processen fra den spæde idé til den færdige podcast.

 
ezgif.com-video-to-gif (1).gif

Skal vi producere din næste podcast?