pensel.gif

Forretningsbetingelser.

Vi har lagt os op ad branchestandarden for produktion af indhold. Helt grundlæggende løser vi de opgaver, I har brug for, og vi leverer produkter af høj kvalitet til jer. Men videreudnyttelse af indhold er noget, der skal aftales særskilt ved alle produktioner.

Videreudnyttelse.

Når I køber en produktion, køber I altså et færdigt produkt, som I kan bruge på jeres kanaler. Der må dog ikke klippes eller redigeres yderligere i materialet uden samtykke, der må heller ikke benyttes udvalgte klip i andet materiale fx hos tredjepart.

Udlevering af råmateriale.

Når I køber en produktion, så køber I det færdige produkt, ikke råmaterialet. Femte Barn opbevarer som udgangspunkt råmaterialet, hvis kunder ønsker flere videoer klippet senere. Det er muligt at frikøbe råmaterialet, men i de fleste tilfælde anbefales det ikke, da: 1) Der skal en fagperson til at navigere i filformater, farveprofiler, framerates, opløsning m.m. 2) Der ligger et større sorteringarbejde alene ved overdragelse af filer. 3) Det er oftest meget store mængder data, som det kræver tid og båndbredde at overføre eller levere fysisk på en ekstern harddisk.

Frikøb af råmateriale.

Vi sælger som udgangspunkt ikke råmateriale, men vi vil gerne drøfte muligheden for merproduktion ud fra samme materiale.

Annullering af opgave.

Med baggrunde i nyhedsbranchen og den politiske verden er vi som udgangspunkt meget fleksible, men derfor er vi nødt til at have nogle regler alligevel. Afbud af indgået aftale er muligt op til 14 arbejdsdage før udførelse. Afbud indtil 8 arbejdsdage før udførelse opkræves 50% af samlet pris ex transport. Afbud under 8 arbejdsdage før udførsel opkræves 100% af samlet pris ex transport. Udskydelse tages, hvis nødvendigt, men som minium med 8 dages varsel.